På Albuen Strand Camping ligger vi stor vægt på, at der er sjove oplevelser og aktiviteter for hele familien. Vi giver jeres familie mulighederne for at komme indtil kernen af, hvad familieferie handler om. At være sammen og skabe ferieminder for livet. At komme ned i gear og gøre plads til alt det, som en travl hverdag ikke byder på.
Slip børnene løs på legepladsen og nyd bl.a. vores nyindkøbte 12 meter hoppepude eller tilbring nogle sjove timer ved swimmingpoolen. Eller hvad med et slag minigolf, volleyball, fodbold eller petanque?
Mød også vores maskot egernet Kurt, som bor på pladsen sammen med campingejerne. Når han ikke spiser pizza eller pølsemix, kigger han også ud på pladsen og til tider har han små gaver med.
Der er også mulighed for at male træbamser på vores krea-dage, og sætte dem op i vores fine bamseskov.
I højsæsonen byder vi på faste aktiviteter hver uge, såsom rundboldkampe, fodbold, krea-dag og børnepool parties. Dog har vi også sjove børneoplevelser resten af året. Se programmet her.
Blot 300 meter væk er der børnevenlige badestrande og godt fiskevand. Mulighederne for udflugter er også talrige, såsom Knuthenborg Safaripark, Dodekalitten, sejlture på Nakskov Fjord, Middelaldercentret og mange mange andre kulturelle oplevelser.
Albuen Strand Camping – camping i børnehøjde.